UdviklingOdders

Netværk for små virksomheder

Som solo-selvstændig eller indehaver af en lille virksomhed har man mange roller – og ofte ikke ret mange at dele oplevelser, glæder, udfordringer, frustrationer og ikke mindst erfaringer med.

Det vil vi gerne ændre!

Vi kører pt. et netværk for små virksomheder med op til to ansatte. Her kan du bl.a. få:

  • Sparring med andre, som ofte har samme udfordringer som dig
  • Vidensudveksling - alle har erfaringer og evner, man kan drage fordel af
  • Ny viden gennem spændende, faglige input
  • Fællesskab og fælles forståelse for situationen som lille selvstændig
  • Mulighed for at udbygge dit eget netværk i lokalområdet
  • Hyggelige stunder og smil i godt selskab
  • ... og meget mere.

Møderne

Der er månedlige møder kl. 7.45–10.00, og ca. 9-10 gange årligt.

Møderne starter med rundstykker og afholdes som udgangspunkt i Vokseværket, Vitapark.

Møderne faciliteres af UdviklingOdder, men indholdet og mødehyppigheden fastlægges sammen med deltagerne. Hvis der er emner, hvor der er brug for eksterne indlæg, forsøger vi også at finde nogen, der kan hjælpe med det.

Målgruppe

Målgruppen er små etablerede virksomheder med op til 2 ansatte. Med ”etablerede” mener vi, at virksomheden skal have været i drift i mindst et år. 

Pris

Medlemskab af netværket koster kr. 1.000 + moms årligt for medlemmer af UdviklingOdder og kr. 3.000 + moms årligt for ikke-medlemmer.

For nærmere info samt evt. spørgsmål
Kontakt Hanne Wick, UdviklingOdder på hanne.wick@odder.dk.


Tilmeld dig direkte her

https://udviklingodder.dk/arra...

Netværket for små virksomheder faciliteres af UdviklingOdder
Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE
VISA Mastercard Maestro