Kom med til et eksklusivt netværksarrangement, hvor vi tager dig med helt tæt på udviklingen af Kongelunden og det nye Ceres Park.
I samarbejde med Sparekassen Danmark, hovedpartner for AGF, inviterer vi til et unikt kig bag kulisserne på byggeriet af AGF’s kommende hjemmebane.
Vi starter på AGF’s træningsanlæg på Fredensvang, hvor Søren Højlund Carlsen fra AGF præsenterer det færdige stadionprojekt gennem flotte og stemningsfulde 3D-visualiseringer.
Herefter går turen til Stadion Allé, hvor visionerne bliver til virkelighed. Her tager Søren os med på en rundvisning på byggepladsen og giver et aktuelt indblik i arbejdet med det kommende vartegn i Aarhus.
Program
Kl. 14.30 – Velkomst ved Sparekassen Danmark samt kaffe og kage
Kl. 14.35 – Præsentation af stadionbyggeriet ved Søren Højlund Carlsen, AGF
Kl. 15.15 – Rundvisning på byggepladsen
Kl. 16.15 – Tak for i dag
NB! Vi har 30 pladser til dette arrangement. Derfor kan der tilmeldes max 2 pers. pr. virksomhed (dog kun 1 person for virksomheder uden ansatte).
"Først-til-mølle".

