Fra elregning til konkurrencefordel

Kom og hent inspiration til din egen virksomhed, når renosyd åbner dørene og viser det anlæg, som siden foråret har gjort hovedkontoret stort set selvforsynende på grøn strøm...

Kom og hent inspiration til din egen virksomhed, når renosyd åbner dørene og viser det anlæg, som siden foråret har gjort hovedkontoret stort set selvforsynende på grøn strøm.

Anlægget består af solceller og en bæredygtig batteriløsning, der drifter både affaldscenter, administration og opladning af medarbejdernes elbiler i arbejdstiden.

Løsningen styrker renosyds grønne omstilling, og aflaster elnettet lokalt ved at lagre og frigive strøm efter behov.

Investeringen sikrer også renosyd:

  • Øget selvforsyning
  • Robusthed i kriser
  • Bidrage til klimaindsatsen
  • Støtte dansk grøn teknologi

Valget faldt på en løsning, som:

  • Ikke bruger sjældne jordarter og derfor ikke belaster klodens ressourcer
  • Ikke degenererer og bevarer deres ydeevne i mange år
  • Ikke kan brænde og derfor ikke udgør en sikkerhedsrisiko
  • Er produceret i Danmark med dansk arbejdskraft, så vi bliver mindre afhængige af globale værdikæder i vores kritiske infrastruktur


Leverandøren bag løsningen - det østjyske firma VisBlue - er også til stede denne morgen for at dele deres erfaringer og svare på spørgsmål om, hvordan lignende løsninger kan implementeres i din virksomhed.

renosyd byder på kaffe og morgenbrød.


Målgruppe

Relevant for alle der overvejer investering i batteri eller solceller til egen virksomhed, eller blot er nysgerrig på løsningen.

Om renosyd

renosyd ejes af Skanderborg og Odder kommuner, og har ansvaret for indsamling og håndtering af affald og ressourcer fra borgere og mindre virksomheder i lokalområdet.

Du kan se en lille dronevideo af det nye anlæg her.


Praktisk information

Arrangementet er gratis for alle virksomheder inden for Skanderborg og Odder kommune.

Vi har ofte venteliste, og værtsvirksomheden indkøber forplejning efter antallet af tilmeldte. Derfor opkræver vi et fee på 250 kr. for afbud senere end 24 timer før arrangementet afholdes.

Vi glæder os til at se dig!

Dato3. september 2026
Tidkl. 08:00 - 09:00
Tilmeldingsfrist28. august 2026
MedlemGratis
Alle priser er ekskl. moms
Bemærk
Kun for medlemmer
Ekstern tilmelding
Renosyd, Norgesvej 13, 8660 Skanderborg
Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE
VISA Mastercard Maestro