Teaterværkstedet Madam Bach byder velkommen på deres teater og viser rundt i Den Nysgerrige Have med lydinstallationer, blomsterlabyrinter, udstillinger og koncertområde.
Arbejdet med at etablere en grøn oase midt i et industrikvarter har givet genlyd rundt om i hele verden og teatret har haft delegationer fra Kina, Japan, Argentina og Mexico på besøg.
Teaterværkstedet Madam Bach er et af Danmarks mest turnerende teatre med opførelser i 42 lande og har bl.a. indgået en 3- årig aftale med Sydney Opera House.
Bag Teaterværkstedet Madam Bach står kunstnerisk leder, Pernille Bach og administrerende leder Christian Schrøder. Pernille grundlagde Teaterværkstedet Madam Bach sammen med Christian i 1996 for at skabe teater af høj kvalitet for det yngste publikum.