Jeres sociale ansvar har værdi, når I bliver bedt om ESG-data
Med motiverende oplæg fra Marianne Nilsson, marketingchef fra videnshuset Cabi, får I brugbar inspiration til konkrete indsatser ift. socialt ansvar og ESG-data. Målet er, at din virksomhed står godt i konkurrencen som fx leverandør til de store virksomheder.
2024 er godt i gang med ny ESG-rapportering for de børsnoterede virksomheder med +500 ansatte.
Mindre virksomheder vil dog blive påvirket indirekte ved at være fx underleverandør til en større virksomhed; men også ift. at imødekomme krav fra banker, investorer og medarbejdere.
Det kan fx handle om arbejdsmiljø, medarbejdertilfredshed, fastholdelse og sygefravær. Men det kan også pege på, hvordan I rekrutterer. Ved en mere social tilgang kan I både få arbejdskraft nu og til fremtiden, men også styrke jeres position på S´et i ESG.
Efter indlægget skal vi lære aftenens værtsvirksomhed lidt bedre at kende. Fonden Ørting er et børne- og ungehjem med botilbud og specialundervisning til børn og unge med autisme.
De arbejder hver dag for skabe et trygt hjem og et individuelt tilrettelagt skole- og uddannelsestilbud til børn og unge med autisme.
Kerneopgaven er at lære de unge at udvikle strategier for, hvordan de kan takle deres udfordringer og leve et (voksen)liv med livskvalitet og meningsfyldt indhold, uddannelse og beskæftigelse.
Kom med indenfor og oplev et både spændende og anderledes virksomhedsbesøg, hvor du også får set de indbydende, flotte og inspirerende ny-renoverede rammer på den gamle Margrethelyst Friskole i Falling.