Ny netværksgruppe - Små virksomheder

Opstartsmøde og tilmelding...

Som solo-selvstændig eller indehaver af en lille virksomhed har man mange roller – og ofte ikke ret mange at dele oplevelser, glæder, udfordringer, frustrationer og ikke mindst erfaringer med.

Det vil vi gerne ændre!

Fra efteråret starter vi derfor et nyt netværk for små virksomheder med op til 2 ansatte. Her kan du bl.a. få:

  • Sparring med andre, som ofte har samme udfordringer som dig
  • Vidensudveksling - alle har erfaringer og evner, man kan drage fordel af
  • Ny viden gennem spændende faglige input
  • Fællesskab og fælles forståelse for situationen som lille selvstændig
  • Udbygge dit eget netværk i lokalområdet
  • Hyggelige stunder og smil i godt selskab
  • ... og meget mere.

Som facilitator har vi lavet aftale med Nethe Ganderup, der ikke alene har erfaring som netværksfacilitator, men også har erfaring som soloselvstændig.

Nethes faglig baggrund er primært inden for markedsføring og e-handel.

Nethe/vi har masser af ideer til emner for netværket, men deltagerne er selv med til at bestemme indholdet og mødehyppigheden. Som udgangspunkt har vi dog tænkt, at det skal være månedlige møder fra 7.45 – 10.00 og ca. 9-10 gange årligt.

Møderne starter med rundstykker og afholdes som udgangspunkt hos E-Hub i Boulstrup, der venligt har tilbudt at lægge lokaler til og brygge kaffen.

Hvis der er emner, hvor der er brug for eksterne indlæg, forsøger vi også at finde nogen, der kan hjælpe med det.

Målgruppen er små etablerede virksomheder med op til 2 ansatte. Med ”etablerede” mener vi, at virksomheden skal have været i drift i mindst ét år.

Medlemskab af netværket koster kr. 1.000 + moms årligt for medlemmer af UdviklingOdder og kr. 3.000 + moms årligt for ikke-medlemmer.

For nærmere info samt evt. spørgsmål:
Kontakt facilitator, Nethe Ganderup på kontakt@evaerk.dk

Du er velkommen til gratis og uforpligtende at deltage i det første møde i netværket. Kontakt da blot Vibe Elbæk her.

Dato3. september 2024
Tidkl. 07:45 - 10:00
Tilmeldingsfrist1. oktober 2024
Medlemkr. 1.000,-
Ikke medlemkr. 3.000,-
Alle priser er ekskl. moms
Bemærk
Kun for virksomheder
E-hub, Stationsvej 11, Odder
Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE
VISA Mastercard Maestro