Og er der noget inde i os, der drager os mod forskellige uddannelser og jobs? Eller bliver vi formet af de studie- og arbejdsmiljøer, vi færdes i over tid? Det er spørgsmål som disse, der er i fokus, når vi får besøg af forsker, Anna Vedel, Aarhus Universitet.
Oplægget fokuserer på, hvordan forskellige personlighedstræk – både de lyse og de mørke – hænger sammen med vores uddannelses- og karrierevalg, og også vores præstation. Vi kigger med andre ord nærmere på de fag-stereotyper, vi bærer på, og får sat dem i perspektiv med forskning fra både Danmark og udlandet.